fbpx
Annonce

Lewandowski håber på Ballon d'Or efter Barca-skifte

Peter Vyff - 21.09.22

// Robert Lewandowski

Lewandowski har fået en fantastisk start på Camp Nou, hvor han er holdets helt store stjerne. Polakken håber på at Barca-skiftet, sammen med hans imponerede form kan være med til at sikre ham en kommende Ballon d'Or.

Sommerens største transferhistorie var uden tvivl Robert Lewandowskis skifte til Camp Nou. Catalanerne hentede landsholdsstjernen hos Bayern München for 45 mio. euro, hvilket flere stillede spørgsmålstegn ved, eftersom stjerneangriberen efterhånden har rundet de 34 år.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Den 34-årige Lewandowski har dog formået at lukke munden på samtlige kritikere, da han har taget La Liga med storm. Polakkens fremragende start betyder at han i øjeblikket er topscorer i La Liga, hvor det er blevet til hele otte mål i de foreløbige seks kampe i sæsonen. Derudover scorede landsholdsstjernen også et flot hattrick i Champions League-kampen imod Viktoria Plzen.

Lewandowski har vundet alt, hvad der er værd at vinde på klubniveau, og individuelt var det forventet at stjerneangriberen ville hjemtage Ballon d'Or-trofæet i 2020. Corona-pandemien betød dog at der ikke blev uddelt en pris det pågældende år, og sæsonen efter lykkedes det Lionel Messi at tage titlen foran polakken.

Men nu hvor Lewandowski er skiftet til Camp Nou, så håber han at chancerne for at hjemtage Ballon d'Or-trofæet er vokset, hvilket han fornyligt udtalte sig om i et interview med Marca:
'Barca er det hold, hvor flest spillere har vundet en Ballon d'Or. Jeg tror at vejen til en triumf er kortere fra Barca end fra Bayern', sagde han.

Polakken har også fuldstændig ret, for det er i alt lykkedes for en Barca-spiller at hjemtage titlen intet mindre end 14 gange, siden indførelsen i 1956. Ikonet Lionel Messi har vundet prisen hele syv gange.

Listen med Barca-spillere, der har vundet Ballon d'Or ser således ud:

1960: Luis Suarez
1973: Johan Cruyff
1974: Johan Cruyff
1994: Hristo Stoichkov
1999: Rivaldo
2005: Ronaldinho
2009: Lionel Messi
2010: Lionel Messi
2011: Lionel Messi
2012: Lionel Messi
2015: Lionel Messi
2019: Lionel Messi
2021: Lionel Messi

.:FORSIDE:.