fbpx
Annonce

Lewandowski: 'En drøm at spille sammen med Messi'

FCBARCELONA.DK - 14.11.22

// Robert Lewandowski

Lewandowski har holdt nogle dage fri inden at VM-forberedelserne for alvor starter. Det har avisen Marca benyttet til en snak om polakkens start i klubben samt om muligheden for måske at spille sammen med Messi.

'Jeg vidste at vi ikke ville vinde det hele i min første sæson i Barcelona. Holdet er stadig under opbygning og der er brug for tid. Det er en del af processen. Vi burde havde været videre i Champions League, men sådan blev det ikke. Vi lærte dog meget og vi har mange unge spillere. Vi begik nogle fejl og på dette niveau, skal man altid være klar' indleder Lewandowski.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Herefter faldt snakken på rygterne om, at Messi måske vender tilbage til Barca. 'Messi er helt fantastisk, med hans utrolige pasninger til angriberne. Det er han den bedste til i verden. Jeg ved ikke hvad fremtiden bringer, men for en angriber vil det uden tvivl være en drøm at spille med Messi' kommer det fra ham.

Polen og Argentina mødes i VM's gruppespil. 'Jeg mener at Argentina med Messi er en af favoritterne til at vinde VM. De har ikke tabt i 30 kampe og man kan se, at det er et godt hold' udtaler Lewandowski.

Han bliver spurgt til forskellen på Bundesligaen og La Liga. 'Alle ligaer er forskellige. Der er flere klubber i La Liga og dermed flere kampe, men det er svært præcist at pege på forskellene. I Bundesligaen er der måske flere hold der spiller defensivt og satser på kontra. Bundesligaen er også mere fysisk. Forskellene afhængere nok mere af hvilket hold man spiller for og ikke af ligaen' er svaret.

Til sidst bliver han spurgt til Barcas udvikling i denne sæson. 'Jeg synes at man på få måneder kan se fremskridt. Vi kan udvikle os som hold det næste år og til næste sæson bliver vi endnu bedre og mere stabile. Vi har haft mange skader og det har betydet, at vi har manglet stabilitet. Det giver problemer i Champions League, så på den måde har vi ikke været heldige' afslutter han.



.:FORSIDE:.