fbpx
Annonce

Lejeaftale kan blive løsningen for Alejandro Balde

Anders Lang Jensen - 20.01.22

// Alejandro Balde

ps5 art


18-årige Alejandro Balde har ikke været heldig i denne sæson som Barca-spiller. Venstrebacken har været udfordret af skadesproblemer og corona, men tilliden er fortsat stor i klubben – man overvejer dog et udlån denne vinter.

Da Jordi Alba i efterårssæsonen blev skadet, lignede det den helt store chance for Alejandro Balde, men kort inde i hans første kamp blev han rygskadet. Da Alba senere hen blev smittet med corona, blev Balde det samme, og endnu en mulighed løb ud i sandet.

Artiklen fortsætter under annoncen


I det catalanske tror man dog fortsat på Alejandro Balde som fremtidens mand. Dog kigger man også efter en forstærkning til venstrebacken i dette vindue, og en lejeaftale kan blive bragt i spil for det 18-årige La Masia-talent, hvis det lykkes med at hente en forstærkning. Det melder avisen Sport.

Blandt de mulige alternativer til Barcas venstre forsvarsside nævnes Valencias José Gayá og Ajax’ Nicolás Tagliafico. Barca-ledelsen forsøger at presse prisen ned på én af de to, så der kommer vigtig konkurrence til Jordi Alba og en stærkere bredde på den udsatte position i truppen.

.:FORSIDE:.