fbpx
Annonce

Laver Koeman om på forsvaret i aften mod Elche?

FCBARCELONA.DK - 24.02.21

// Elche


Det har knebet gevaldigt med defensiven på det seneste, efter otte kampe i træk hvor der er scoret mod holdet. Især Lenglet har været udskældt og spørgsmålet er om det får Koeman til at prøve noget nyt i aften mod Elche.

Den seneste kamp hvor Barca sidst holdt nullet, var pudsigt nok mod Elche den 24. januar, hvor Barca vandt med 2-0 på udebane. I aften er det Camp Nou der lægger græs til den omvendte opgør.

Her bliver det spændende at se, hvem der får pladsen ved siden af Gerard Piqué i det centrale forsvar. Valget står mellem Clement Lenglet og Samuel Umtiti.

Lenglet har spillet de seneste par kampe hvor Piqué er vendt tilbage fra sin lange skadespause. De to dannede et ret solidt makkerpar det meste af sidste sæson. Realiterne er dog, at Lenglet har set noget skidt ud i de senste kampe.

Det kan få Koeman til at give Umtiti chancen i aften. Franskmanden ser ud til at være kommet sig over sine næsten knoniske knæproblemer og det er godt nyt for holdet. Modsat har han heller ikke været for heldig på det seneste. Ligesom Lenglet har han virket uskarp og lavet en del fejl.

Det er en svær situation for Koeman, for selvom alle er glade for at Piqué er tilbage, er catalaneren stadig et stykke fra kampformen, så det er en sårbar bagerste kæde Barca-træneren råder over lige nu.

Hvad Koeman vælger at gøre får man svaret på lidt før kl. 18.00 i aften, når startopstillingen offentliggøres. Som altid bringer vi den her på fcbarcelona.dk straks når den er klar.

Kampen spilles kl. 19.00 og kan ses på TV2 Sport X.

.:FORSIDE:.