fbpx
Annonce

Laporta: 'Vi er stolte over aftalen med Spotify'

FCBARCELONA.DK - 16.03.22

// Spotify

ps5 art


I går blev det officielt at Spotify bliver Barcas nye hovedsponsor for de kommende fire sæsoner og det er en aftale som begge parter udtrykker stor glæde over. De vil forene musik og fodbold.

Musik og fodbold har altid været kædet tæt sammen og nu sker det i endnu højere grad med den omfattende aftale mellem Spotify og FC Barcelona.

Da pressemeddelelsen om den nye alliance blev sendt ud i går, kom både præsident Joan Laporta og Spotifys kommercielle direktør Alex Nordstrøm med udtalelser.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Vi er meget stolte over at kunne meddele alliancen med det verdensomspændende firma Spotify. Det er en aftale der giver os mulighed for at bringe vores fans endnu tættere på klubben, så de føler sig endnu mere som en del af familien, gennem oplevelser hvor vi kombinerer underholdning og fodbold. Samtidig når vi ud til endnu flere i verden' kommer det fra Laporta.

'Det handler endvidere om en aftale som bringer os flere skridt frem mod den nye æra som vi har startet. Det viser endnu en gang hvor innovativ Barca er, noget der har gjort os til en unik klub i verden' fortsætter præsidenten.

Også Spotify er begejstret. 'Vi kan ikke være mere glade over at samarbejde med FC Barcelona, med at samle musik og fodbold. Fra juli måned vil vores samarbejde tilbyde et verdensomspændende scenarie med kunstnere, spillere og fans på det nye Spotify Camp Nou. Vi er henrykte over at kunne skabe nye muligheder for fans af FC Barcelona over hele verden' kommer det blandt andet fra Nordstrøm.

Der er da heller ingen tvivl om, at begge parter har store forventninger til det nye samarbejde. Barca har i mange år været førende på de sociale medier og med den nye aftale vil klubben nå ud til endnu flere.

.:FORSIDE:.