fbpx
Annonce

Laporta: 'Ligaen er en falsk konkurrence'

FCBARCELONA.DK - 24.01.24

© Getty Images
// Joan Laporta

Debatten omkring de kontroversielle VAR-kendelser til Real Madrids fordel i kampen mod Almería fortsætter og Barcas præsident Laporta erkender uden tøven, at han er sikker på, at alt ikke går rigtigt til.

Det er avisen Mundo Deportivo der spørger direkte, om Laporta mener der bevist bliver dømt  til Madrids fordel. 'Ja, det gør jeg da, med de resultater vi ser, ikke bare denne søndag. Det er et tema vi analyserer, for vores rival har fået en del point ved at drage fordel af dommerkendelser' svarer han

'Jeg kan også tilføje, at det er noget vi er vant til. Vi slås altid mod disse elementer, som vi ved hvem er. Denne gang er det dog for indlysende og derfor sender vi en formel klage til fodboldforbundet. Det er klart, at turneringen ikke må blive endnu mere falsk, med kendelser som vi så i søndags på Bernabeu' siger Laporta videre.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg er en præisdent der ikke gemmer mig ved sådanne situationer. Jeg mener jeg skal hæve stemme i dette tilfælde, for jeg ser en uretfærdighed. Så må vi se om de ansvarlige kan løse dette tema og tage beslutninger for at ændre det' fortsætter han.

'Jeg har en total respekt for dommerstanden og det siger jeg uden bagtanker, men vi har set nogle situationer som bekymrer os meget og hvis det fortsætter på den måde, bliver det meget svært for os at nå vores mål' afslutter Laporta.

Se her et sammendrag af den meget omtalte kamp mellem Real Madrid og Almería:

 
.:FORSIDE:.