fbpx

Lamine Yamal: ’Vi lukker alt for nemt mål ind’

Simon Arun Vrábel - 12.02.24

 

Lamine Yamal blev dobbelt målscorer mod Granada, men efter kampen havde han svært ved at glæde sig over sin egen præstation, for angriberen mente ikke, at spillerne formåede at udføre Xavis plan godt nok.


16-årige Lamine Yamal var den første til at møde pressen efter det skuffende uafgjorte 3-3 resultat mod Granada, og selvom journalisten startede med at spørge ind til hvordan det var, at være dobbelt målscorer, havde Lamal i stedet fokus på de to tabte point.

Artiklen fortsætter under annoncen


’Jeg forsøger at arbejde med den tillid som træneren giver mig, og jeg er ham meget taknemmelig for alt det arbejde som han gør, men lige nu er det eneste som jeg tænker på, at vi har tabt to point’, indledte han til Movistar+.

’Vi lukker alt for nemt mål ind i denne sæson, og det er noget som vi bliver nødt til at få ændret med øjeblikkelig virkning, for det er årsagen til, at vi ikke har flere point i år. Sæsonen er dog forsat lang, og dem i toppen kan også miste point, så vi bliver ved at med se mulighederne hvor de er’, forsatte Yamal inden han fortalte, hvad Xavi sagde til spillerne i pausen.

’Han sagde, at vi ikke pressede Granada nok, og at vi skulle øge tempoet i spillet og presse dem mere. Da vi var foran med 1-0 havde vi dem, og vi skulle forsætte på samme måde, fortalte Lamal.

Det skete i midlertidig ikke, for i anden halvleg kom Granada foran hele to gange på kun seks minutter, og det var kun takket være Lamine Yamal’s andet mål efter 80 minutter, at catalanerne reddede det ene point i hus.



// Granada // Lamine Yamal
.:FORSIDE:.