fbpx
Annonce

Læs hele Lionel Messis besked om lønnedgangen

FCBARCELONA.DK - 30.03.20

// Coronavirus


Lionel Messi udsendte mandag en længere besked på de sociale medier, hvor han blandt andet bekræfter spillernes lønnedgang på 70%. Argentineren retter dog også endnu et angreb mod klubbens ledelse.

Læs hele beskeden her.

'Meget er blevet skrevet og sagt om førsteholdet i FC Barcelona i forbindelse med spillernes lønninger under den nuværende undtagelsestilstand.

Først og fremmest vil vi gerne afklare, at vores ønske hele tiden har været at reducere vores lønninger, fordi vi udemærket forstår, at vi befinder os i en ekstraordinær situation. Vi er de første, som ALTID har hjulpet klubben når de har bedt os om det. Endda har det mange gange været på vores eget initiativ, mens vi andre gange har følt det vigtigt og nødvendigt.

Derfor overrasker det os, at man fra klubbens side har forsøgt at sætte fokus på os og forsøgt at presse os til noget, som vi hele tiden har ønsket at gøre. Når det har taget nogle dage at lave den endelige aftale er det fordi, at vi blot skulle finde de præcise metoder til at hjælpe klubben og samtidig klubbens ansatte i denne svære tid.

Derfor kan vi nu annoncere, at vi udover at reducere vores løn med 70% også vil bidrage til, at de ansatte i klubben kan beholde 100% af deres lønninger under den igangværende situation.

Når vi ikke har meldt noget ud før nu skyldes det, at det vigtigste har været at finde holdbare løsninger for at hjælpe klubben, men også for at hjælpe dem, som mest af alt bliver ramt.

Til slut vil vi gerne sende en kærlig besked til alle de Barca-fans, som går igennem denne svære tid og som tålmodigt venter derhjemme på, at denne krise vil gå over. Meget snart vil vi være ude på den anden side og være sammen igen.

Visca el Barca og Visca Catalunya'.

.:FORSIDE:.