fbpx
Annonce

Koundés formdyk skaber bekymring i Barca

FCBARCELONA.DK - 17.01.24

 


Der er mange ting der ikke fungerer i Barca for tiden, både når det gælder forsvar og angreb. Den bagerste kæde virker meget skrøbelig og især Jules Koundé er kommet i søgelyset efter flere store fejl på det seneste.

I sidste sæson var det reelt Barcas solide defensiv i samarbejde med en formidabel Ter Stegen, der sørgede for et suverænt mesterskab. Denne sæson ser det helt anderledes ud, for holdet lukker alt for mange mål ind.

Artiklen fortsætter under annoncen


Defensiven er præget af mange individuelle fejl og her må Jules Koundé tage de fleste på sin kappe. Franskmanden har virket ukoncentreret og tøvende i de seneste kampe og helt galt var det mod Real Madrid i Supercup-finalen i søndags, hvor Koundé var involveret i to af Madrids mål i deres 4-1 sejr.

Først var der målet i starten af kampen, hvor Koundé totalt svigtede sin markering, så Vinicius fik frit løb mod mål. Også ved 4-1 målet så franskmanden skidt ud med en clearing i eget felt til Rodrygo.

De mange fejl fra Koundé skaber naturligt bekymring i klubben, for der er brug for langt mere solide præstationer i den bagerste kæde, hvis Barca skal gøre sig forhåbninger om titler denne sæson.



// Jules Koundé
.:FORSIDE:.