fbpx

Koundé: 'Resultatet er ikke dårligt, men vi er skuffet'

Simon Arun Vrábel - 22.02.24

// Napoli // Jules Koundé

Jules Koundé var enig med sine holdkammerater om, at Barca spillede en godkendt kamp mod Napoli, men franskmanden var ikke tilfreds med resultatet, fordi opgøret kunne være endt anderledes.

25-årige Jules Koundé spillede hele kampen imod Napoli på højrebacken, og den franske forsvarsspiller lagde sig på linje med sine holdkammerater og Xavi, da han var den sidste til at udtalte sig til pressen efter det uafgjorte resultat på Stadio Diego Armando Maradona.

Artiklen fortsætter under annoncen


’Selvfølgelig er vi skuffet, for vi spillede en god kamp, især i første halvleg. Måske vi helt generelt manglede en smule tålmodighed’, indledte Koundé ifølge Mundo Deportivo.

’Især i anden halvleg startede vi godt, og målet var en belønning for det gode arbejde. At de så scorede efterfølgende, var en skam, for vi kontrollerede kampen’, forsatte Koundé.

’Generelt synes jeg, at forsvaret spillede godt, og resultatet er ikke dårligt, men vi er skuffet’, afsluttede den 25-årige franskmand.

Returopgøret spilles på Montjuïc den 12. marts, hvor vinderen forsætter til kvartfinalen af dette års Champions League.



.:FORSIDE:.