fbpx
Annonce

Koundé kommer til Barca uden at kunne spille

FCBARCELONA.DK - 29.07.22

// Koundé

Jules Koundé skifter til Barca, men det varer endnu lidt før holdet kan få glæde af den franske forsvarsspiller. Han er ved at genoptræne efter en operation for en lyskeskade og det er uvist, hvornår han er klar igen.

Koundé var plaget af lyskeproblemer i store dele af sidste sæson og derfor besluttede han i samråd med Sevillas læger, at han skulle gennem en operation denne sommer. Nu handler det så om genoptræningen, men Koundé er endnu ikke klar til at spille.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Han begyndte at træne for sig selv for en uge siden og er også begyndt at sparke til en bold, men han har ikke trænet med holdkammeraterne denne sommer. Derfor er han helt naturligt langt fra topformen.

Hans lyskeskade vil nok få ekstra opmærksomhed ved lægetjekket hos Barca, men det forventes ikke at medføre problemer. Der er reelt ikke tale om noget kompliceret, men det er vigtigt at Koundé genoptræner uden at forcere, for ellers risikerer problemerne at vende tilbage.

Spørgsmålet er derfor hvornår Koundé får grønt lyst til at træne med sine nye holdkammerater og ikke mindst, hvornår han kan få sine første minutter i Barca-trøjen. Det får man måske svaret på fra Barcas lægestab inden længe.

.:FORSIDE:.