fbpx
Annonce

Overblik: Koeman skal skære 32 spillere ned til 24

FCBARCELONA.DK - 19.08.21


Med blot 12 dage tilbage af transfervinduet, er der mange åbentstående spørgsmål der skal besvares i Barca, for lige nu har Koeman hele 32 mand inde omkring førsteholdet og truppen skal ned på 24.

Der er i den grad brug for at få skåret truppen til inden transfervinduet lukker med august måned. Realiteterne er nemlig, at der lige nu er alt for mange spillere inde omkring førsteholdet.

Status ser således ud:

Målmænd:
Ter Stegen, Neto og Iñaki Peña
De ser alle ud til at fortsætte.

Centralt forsvar:
Piqué, Eric García, Araujo, Mingueza, Umtiti og Lenglet.
Seks spillere er for meget og Barca forsøger at komme af med Umtiti. Lenglet er heller ikke fredet, hvis der kommer et godt tilbud.

Backs:
Dest, Emerson, Alba og Balde.
Balde må nok regne med at spille for B-holdet og holde sig klar til når Koeman kalder.

Midtbane:
Busquets, De Jong, Pjanic, Sergi Roberto, Puig, Ilaix, Coutinho, Pedri, Nico, Gavi og Demir.
Pjanic og Ilaix ser ikke ud til at fortsætte, mens Nico, Gavi og Demir nok får plads på B-holdet. De tre stortalenter kan dog imødese en del kampe på førsteholdet. Coutinho er et helt åbent spørgsmål.

Angreb:
Memphis, Griezmann, Ansu Fati, Dembélé, Braithwaite, Agüero, Manaj og Collado.
Collado og Manaj forventes solgt eller udlejet, mens Braithwaite kan blive solgt, hvis der kommer et godt tilbud.

Samlet set ligner det altså et exit til Umtiti, Pjanic, Ilaix, Collado og Manaj og det bringer truppen ned på 27. Dertil kan altså komme spillere som Lenglet, Coutinho og Braithwaite.

Balde, Nico, Gavi og Demir kommer nok hovedsagligt til at spille for B-holdet, men jo flere førsteholdsspillere som man kommer af med, jo flere af de unge talenter kan få en plads på førsteholdet.

Det er tydeligt, at der er rigtig meget at arbejde med for den sportslige ledelse de sidste 12 dage af transfervinduet.

.:FORSIDE:.