fbpx
Annonce

Journalist: Tre scenarier kan udløse Xavi-fyring

Peter Vyff - 18.01.24

 


Xavi er kommet under alvorlig pres efter det ydmygende nederlag til Real Madrid i Super Cup-finalen. Cheftræneren har dog fortsat ledelsens tiltro, selvom en fyring kan blive en realitet, hvis ét af tre scenarier skulle forekomme.

Barcas spillemæssige krise kulminerede forleden med nederlaget til Real Madrid, hvor sidste års mesterhold måtte se sig besejret med 4-1. Catalanernes dårlige præstationer har fået sædet til at blive varmere under Xavi, der ikke har formået at løfte holdets niveau, siden starten af sæsonen.

Cheftræneren skal dog efter sigende ikke endnu begynde at frygte for sit job, da præsident Joan Laporta stadig skulle have tillid til den tidligere stjernespiller. Ifølge journalisten Javi Miguel fra avisen AS, kan der forekomme tre scenarier, hvortil en fyring af Xavi kan blive uundgåelig.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalaneren skal først og fremmest sikre sig, at holdet spiller sig videre i Copa del Rey senere i aften mod Unionistas, ligesom det forventes, at Barca når hele vejen til finalen.

Cheftræneren skal også påbegynde en stime af sejre i La Liga for ikke at miste for meget terræn til Real Madrid og Girona i front. Det betyder ifølge Javi Miguel, at Xavi ikke skal tabe mere end to til tre kampe i La Liga i de kommende par måneder.

Og mens det bliver svært at forsvare sidste års spanske mesterskab, har Barca stadig gode muligheder i Champions League. Catalanerne møder Napoli i den første knockout-runde, og her forventer ledelsen, at holdet sikrer sig avancement, især fordi at italienerne befinder sig i en mindre krise.

Der er derfor fortsat store forventninger til Xavi i denne sæson, og det bliver nu hans job at forsøge at vende stimen af dårlige resultater. Cheftræneren kan allerede sikre sig en smule arbejdsro i aften mod Unionistas, da holdet med en sejr kan booke sig en plads i Copa del Rey-kvartfinalen.

Dog er det også en kendsgerning, at med en tidlig exit af både Copa del Rey og Champions League, samt fortsatte problemer i La Liga, bliver det svært for Laporta at argumentere for, at Xavi skal blive.



// Xavi
.:FORSIDE:.