fbpx
Annonce

Jordi Alba ude med karantæne mod Eibar

FCBARCELONA.DK - 23.12.20

© Getty Images
// Jordi Alba // Valladolid

Jordi Alba var igen at finde fra start på venstre back, da Barca tirsdag aften mødte Valladolid i den spanske liga. Her fik catalaneren et gult kort, hvilket udløser en karantæne på én spilledag. 

Inden tirsdagens kamp mod Valladolid havde Jordi Alba skrabet fire gule kort til sig i den spanske liga. Det betød, at den lynhurtige catalaner kun var en enkelt advarsel fra karantæne.

Og Alba kunne ikke holde sig ude af dommerens bog, for efter 62 minutter af opgøret mod Valladolid modtog han det gule kort. Alba kom for sent i en tackling på hjemmeholdets Hervías og løftede benet for højt, så han ramte Valladolid-spilleren i hovedet.

Dermed er Alba altså ude med karantæne i den kommende ligakamp, som er den 29. december. Her skal Barca møde Eibar hjemme på Camp Nou.

.:FORSIDE:.