fbpx
Annonce

Jordi Alba: 'Intet i fodbold overrasker mig længere'

Peter Vyff - 10.09.22

// Jordi Alba

Jordi Alba blev sent i transfervinduet sat i forbindelse med et skifte til Inter, eftersom Alejandro Balde havde overtaget hans plads i startopstillingen. Catalaneren har nu været ude nogle kritiske udtalelser om sin situation.

Barca hentede for 10 år siden Jordi Alba hos Valencia, og han har siden skiftet været en af de vigtigste spillere på Camp Nou. Catalanerne har dog i denne sæson mistet hans ellers faste startplads til Alejandro Balde, som har bidt sig fast i startopstillingen efter han fik chancen imod Real Sociedad.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca tilføjede også sent i transfervinduet Marcos Alonso til førsteholdstruppen, hvilket eftersigende fik ledelsen til at forsøge at udleje Jordi Alba til italienske Inter. Alba afviste dog muligheden for at flytte til San Siro og forleden til et Adidas-event, udtalte han sig om det mulige skifte og ledelsens ageren.

'Om det virker retfærdigt eller ej, så handler det om hele situationen. Jeg kan godt lide at sige tingene direkte til folk, og at folk gør det samme mod mig. Jeg har ikke mere at sige lige nu, selvom jeg gerne ville sige mere. I denne fodboldverden er der ikke noget som overrasker mig længere' kom det kritisk fra ham.

Den 33-årige Alba har tidligere været ude og fortælle at han intet vidste om et muligt skifte til Inter. Og med hans seneste udtalelser, så lader det til at ledelsen har forsøgt at stable et skifte på benene uden hans kendskab, hvilket uden tvivl har skadet forholdet til Joan Laporta og den øverste ledelse på Camp Nou.

Det bliver spændende at se, hvordan Xavi griber tingene ad, og hvordan han lykkedes med at få fordelt spilletiden lige imellem tre så stærke alternativer.

 

 

.:FORSIDE:.