fbpx

João Félix: 'Det er min drøm at spille for Barca'

Anders Lang Jensen - 19.07.23

// Joao Felix

Tiden i Atletico Madrid har ikke været en dans på roser for portugisiske João Félix siden sit store skifte fra Benfica i 2019. Nu har den 23-årige angrebsprofil åbent og offentligt udtalt, at det er hans store drøm at spille for Barca.

Barca har i tidligere transfervinduer været meldt interesseret i João Félix, men denne sommer har der ikke været drøftelser om at hente portugiseren – specielt grundet klubbens økonomiske situation. Félix fortæller dog nu meget åbent, at han drømmer om at spille i Barca-trøjen.

Artiklen fortsætter under annoncen


’Jeg ville elske at spille for Barca. Barcelona har altid været mit førstevalg, og jeg ville elske at skifte til dem. Det har altid været min store drøm, siden jeg var barn. Hvis det en dag sker, vil det være en drøm, der går i opfyldelse for mig’, udtaler João Félix ifølge journalisten Fabrizio Romano.

Udtalelserne fra João Félix kommer meget pludseligt, og uden at der har været rygter om en mulig transfer denne sommer. Barca er ikke på jagt efter en offensiv tilføjelse, som det ser ud, men portugiseren har i hvert fald nu åbnet døren på fuldt klem mod et potentielt skifte til Barca i fremtiden.

felix3

 

.:FORSIDE:.