fbpx

Javier Tebas: 'Vi vil spille ligaen færdig'

FCBARCELONA.DK - 15.03.20

© Getty Images
// Tebas // La Liga // Coronavirus

La Liga præsident Javier Tebas forsikrer i dag om, at planen er at færdigspille ligaen, hvor der stadig mangler 11 runder. Han forventer at der kommer en afklaring i den kommende uge.

Der har været tale om, at ligaen måske ikke spilles færdig på grund af Coronavirussen, men det tror Tebas ikke kommer til ske. Det slog han fast i et interview med radiostationen Cadena Cope.

'Jeg har haft telefonsamtaler og videokonferencer hele weekenden med de europæiske institutioner og præsidenter for de spanske klubber, for der er behov for at koordinere. Der venter os en meget vigtig uge' udtalte han.

'Det som vi lige nu arbejder på, er at kunne spille turneringen færdig. Denne uge kan der blive taget vigtige beslutninger i Europa. Jeg har haft kontakt til Italien, Tyskland og andre ligapræsidenter. Vi arbejder på en løsning, for mens coronavirus handler om helbred og er et emne for lægerne, skal vi finde de økonomiske løsninger på de tv-kontrakter som vi alle har. Hvis der ikke vises fodbold, tjener vi ingen penge' fortsatte han.

'Vi mangler at spille 25% af sæsonen og det kan gøre stor skade, hvis vi ikke afslutter turneringen' afrundede Tebas.

På tirsdag holder UEFA en videokonference, hvor det forventes at der kommer forslag til hvad der skal ske.

.:FORSIDE:.