fbpx
Annonce

Javier Bordas: 'Barca foretrak Dembélé over Mbappé'

Anders Lang Jensen - 15.11.20

© Getty Images
// Bordas

Javier Bordas var en del af den sportslige ledelse under præsident Josep Maria Bartomeu. Nu fortæller han, at Barca havde muligheden for at hente Mbappé tilbage i sommeren 2017, men de valgte Dembélé.

I et interview med avisen El Mundo Deportivo forklarer Javier Bordas om flere ting i klubben, hvor der blandt andet snakkes om sommeren 2017, hvor Barca købte franske Ousmane Dembélé meget dyrt i tyske Dortmund. Her var kometen Kylian Mbappé også på blokken som en reel mulighed.

’Jeg snakkede med Mbappés far, og han fortalte mig, at han ikke skulle til Real Madrid på grund af, at Ronaldo, Benzema og Bale alle tre var der - og derfor kunne han tage til Barca, fordi Neymar havde forladt klubben. Monacos præsident foretrak faktisk os over PSG’, siger Javier Bordas til avisen.

’Vi havde muligheden for at hente Mbappé for 100 millioner euro, da vi pressede på for at hente Dembélé. Forklaringen dengang hed sig, at Mbappé var for selvisk, hvorimod Dembélé var en holdspiller. Men for de 100 millioner kunne vi have fået Mbappé’ fortsætter han.

Javier Bordas giver også sin mening om præsident Josep Maria Bartomeus afgang: ’Bartomeu fortjente slet ikke den afsked. Lige så snart der var det mindste problem, begyndte alle at angribe os – jeg forstår det ikke’, slutter Bordas, som var i klubben fra 2010 til 2020.

.:FORSIDE:.