fbpx
Annonce

Januars transfermarked kan blive hektisk for Barca

Anders Lang Jensen - 17.01.23

Vinterens transfervindue har indtil nu været uden aktivitet i Barca, men med to uger tilbage kan der fortsat nå at ske flere ting, specielt ud af klubben. Slutningen på vinduet kan derfor uden tvivl blive en hektisk affære.

Barcas økonomiske situation gør, at klubben ikke kan styrke holdet, medmindre der bliver sendt spillere ud af klubben. Samtidig er det en prioritet for ledelsen at indkassere millioner og få registreret de nye kontrakter til Gavi og Ronald Araújo samt en forlængelse med Alejandro Balde.

Artiklen fortsætter under annoncen


Rygterne tager til om en række spillere i Barca-truppen, hvor Memphis Depay specielt ligner en mand, der forlader Camp Nou inden lukketid. Der er meldinger om forhandlinger med både Atlético Madrid og Inter, og ledelsen forsøger at finde en tilfredsstillende løsning for hollænderen.

Desuden meldes engelske Arsenal interesserede i Raphinha, og kommer der et stort tilbud, vil det blive svært for klubben at afvise grundet de økonomiske tilstande. Det samme gælder for Eric García, der er langt fra fast spilletid og kan give vigtige millioner i kassen ved et sent salg denne vinter.

Slutteligt vil rygterne om et muligt salg af Franck Kessié tilbage til italiensk fodbold ikke aftage. Selvom det er usandsynligt, at alle disse potentielle afgange bliver en realitet, er fremtiden altså oppe i luften for en håndfuld spillere, og det kan føre til nogle sene handler i en potentiel hektisk afslutning på vinterens transfervindue.

memphis54

.:FORSIDE:.