fbpx
Annonce

Ivan Rakitic kan forlade Barca med stolthed

FCBARCELONA.DK - 01.09.20

// Rakitic


Med sit skifte til Sevilla takker Ivan Rakitic af efter seks sæsoner og kigger han tilbage på hvordan det er gået, kan han både være tilfreds og stolt. Den kroatiske midtbanespiller har spillet 310 kampe og vundet 13 trofæer.

Det var i 2014 at Barca hentede Rakitic i Sevilla og han greb hurtigt chancen og blev en bærende spiller i den catalanske klub. Han fyldte godt på midtbanen og støttede de mere kreative spillere som Xavi, Iniesta og Messi, for at nævne nogle af dem.

Rakitic var alsidig, for han kunne løse både de offensive og defensive opgaver på midtbanen. Hans 36 mål og 40 assists viser hans målfarlighed og det mål han med garanti sætter højest, er scoringen i Champions League finalen i 2015, hvor Barca besejrede Juventus med 3-1.

I alt 13 trofæer har Rakitic vundet med Barca. Udover Champions League i 2015, er det blevet til fire mesterskaber i hans seks sæsoner, fire Copa del Rey, et VM for klubhold, en UEFA Supercup og to spanske Supercups.

Det er derfor en af de store profiler der takker af og det er årsagen til, at der er arrangeret et pressemøde i morgen formiddag, hvor Rakitic får mulighed for at takke af på en god måde.

.:FORSIDE:.