fbpx
Annonce

Iniesta vil trække i Barca-trøjen den 6. juni

FCBARCELONA.DK - 30.05.23

// Andrés Iniesta

Når Barca har spillet sin sidste ligakamp på søndag mod Celta, drager holdet til Japan til en venskabskamp mod japanske Vissel Kobe, der har Barca-legenden Iniesta i truppen. Han håber at få en halvleg for hvert hold.

Det er tirsdag den 6. juni at Barca møder Vissel Kobe, som Iniesta har spillet for de seneste fem år, efter at han forlod Barca i 2018. Iniesta er fyldt 40 år og denne sommer stopper han i den japanske klub.

Artiklen fortsætter under annoncen


I en video hvor Iniesta facetimer med Sergio Busquets, kommer han med et ønske til kampen. 'Jeg kunne godt tænke mig at spille en halvleg med jer og en med Vissel, for at mindes de gamle dage' siger Iniesta til sin tidligere holdkammerat Sergio Busquets.

'Jeg glæder mig at spille mod dig og hvis det også kan være med dig, vil det være spektakulært' lyder svaret fra en smilende Busquets.

Det er tydeligt at videoen er lavet inden at Busquets meddelte sit stop i Barca, for søndag fortalte Xavi, at Busquets hverken er med mod Celta på søndag, eller tager med Japan. Dermed mødes de to gode venner ikke på grønsværen den 6. juni.

Spørgsmålet er så om Iniesta får sit ønske opfyldt med at trække i Barca-trøjen for en allersidste gang.



.:FORSIDE:.