fbpx
Annonce

Iniesta: ’Champions League-exit er ikke en fiasko’

Simon Arun Vrábel - 02.11.22

// Andrés Iniesta

Klubkoryfæet Andres Iniesta har udtalt sig til den spanske presse og her kom han blandt andet ind på emner som Messis mulige tilbagevenden, Xavis præstationer og holdets tidlige exit af Champions League.

Andres Iniesta forlod Barca i 2018 og selvom han i dag er 38 år gammel, så spiller han forsat fodbold hos den japanske klub Vissel Kobe. Som aktiv fodboldspiller og klubikon følger mange derfor forsat med i hans holdning til hvad der sker i klubben og det seneste interview er da også spændende med Iniesta, som i mere end 10 år var holdkammerat med klubbens nuværende træner, Xavi.

Herunder følger et udsnit af de mest interessante emner som avisen AS spurgte Iniesta om.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Holdets exit af Champions League:
’At snakke om en fiasko er relativt og jeg bryder mig ikke om ordet fiasko, fordi det er så kraftfuldt et ord. Champions League-exit var en skuffelse – ikke en fiasko. Det var især en skuffelse på grund af de mange indkøb som klubben havde foretaget i de seneste måneder'.

Messis mulige tilbagevenden til Barca:
’Jeg synes at det ser svært ud, men jeg er hverken Leo eller Laporta og det er generelt svært at spå om fremtiden i nutidens fodbold. Messi skal kunne synes om dét han ser i klubben og klubben skal synes om dét Messi kan tilbyde og så skal begge parter overveje om de vil give samarbejdet en ny chance’.

Den sportslige situation og Xavi som træner:
’Siden Xavi ankom har der været en revolution i klubben som har været meget positiv og holdet er stærkt på alle positioner. Alligevel skete der nogle ting i Champions League og specielt i en turnering som denne, er det ofte de små detaljer der er afgørende. Man kunne have vundet nogle af kampene imod Bayern og Inter, men de skete ikke'.

Klubbens svære situation:
’Jeg ved ikke hvad der er sket i de seneste år, men det er klart at der foregår nogle ting som ikke er gode eller som ikke bliver gjort godt nok og den dynamik skal ændres. Jeg har også oplevet modgang som spiller, især min sidste kamp imod Roma og det er den manglende evne til at håndtere sådanne situationer som man skal være bedre til'.

Kritikken af Piqué og Busquets:
'På trods af mit venskab og at vi er tidligere holdkammerater, så er det aldrig sjovt at se når sådan nogle ting sker. Det er aldrig rart når ens fans ikke er tilfredse, men vi ved også at Barca er en meget krævende og speciel klub. Det er naturligt at selv store spillere laver personlige fejl og tilskuerne reagerer på hvordan de føler på det givne tidspunkt. Men ”Busi” og ”Geri” er stadigvæk en del af Barca fordi de har et niveau som gør, at de kan bidrage til holdet'.

Kan Barca vinde ligaen?
’Hvis du spørger mig om det er 50/50 imellem Barca og Real Madrid, så vil jeg altid give Barca en smule flere point, fordi det er dér mit hjerte banker. Vi skal dog huske på, at der også er andre enormt stærke hold som Real Betis og Real Sociedad som vil gøre alt for at blande sig i toppen'.



.:FORSIDE:.