fbpx
Annonce

Indskifterne trænede videre efter kampen mod Girona

FCBARCELONA.DK - 17.09.20

© Getty Images

Der er kommet andre boller på suppen efter Ronald Koemans ankomst til Barcas førstehold. Det så man et eksempel på efter onsdagens kamp mod Girona, hvor indskifterne fra anden halvleg blev bedt om at fortsætte træningen efter opgøret.

Ronald Koeman har fra sin første dag som Barca-træner gjort det klart, at han kræver hårdt arbejde fra sine spillere og at ingen spiller uanset status er sikret en plads på holdet, hvis der ikke præsteres. Det har smittet af på spillerne, som har givet sig fuldt ud i de første kampe.

Den hollandske træners store krav kom også til udtryk efter onsdagens kamp mod Girona, som blev vundet med 3-1. Her blev alle de spillere, som blev skiftet ind i anden halvleg, nemlig bedt om at blive på banen for at træne.

Her var tale om Iñaki Peña, Tenas, Semedo, Lenglet, Junior, Aleñá, Dembélé, Braithwaite, Pedri, Puig, Cuenca og Konrad, som alle fortsatte træningen på Estadi Johan Cruyff. Her delte de sig i to hold og spillede en træningskamp.

.:FORSIDE:.