fbpx

Ilias Akhomach sender afskedshilsen til Barca

Simon Arun Vrábel - 02.07.23

// Ilias Akhomach

Ilias Akhomach er angiveligt tæt på at indgå en aftalte med Villarreal, og selvom Barca endnu intet har meldt ud officielt, så har den unge angriber allerede selv har postet en farvelhilsen på de sociale medier.

Den 19-årige angriber Ilias Akhomach ser ud til endegyldigt at være tabt for Barca, da rygterne mener at vide, at han skriver under med Villarreal. Rygterne blev fredag aften bekræftet, da den unge angriber postede en emotionel afskedshilsen til Barca via det sociale medie Twitter.

I begyndelsen af juni måned kunne vi her på siden berette, at der gik rygter om, at Barca ville lade kontrakten med Ilias Akhomach løbe ud med udgangen af juni måned. ”Den gule ubåd” som Villarreal-klubben også kaldes, skulle stå klar med åbne arme, og de rygter bekræfter de store aviser Sport og Mundo Deportivo nu.

Artiklen fortsætter under annoncen


Derudover har Ilias, som er vokset op på La Masia, postet en emotionel afskedshilsen til Barca, hvilket blot bekræfter, at klubben ikke har forlænget angriberens aftale. Barca har dog ikke selv meldt noget officielt ud endnu. Afskedshilsen blev postet på Twitter, men stort set samtlige catalanske medier bringer dagen derpå hilsenen i sin fulde form.

'I dag kommer dagen, hvor jeg siger farvel til klubben, der gav mig muligheden for at opfylde en drøm i mit liv. Jeg ankom som 6-årig uden overhovedet at vide, om jeg virkelig kunne lide denne sport, da jeg var fuldstændig uvidende om den bane, jeg skulle til. Her 13 år senere afslutter jeg denne fase af mit liv med en spektakulær personlig og professionel læring. Drømmen for enhver person der elsker denne sport.

Jeg vil gerne takke alle de trænere, arbejdere, personale og kolleger, jeg har haft i denne fase, hver af dem har fået mig til at vokse på alle måder. De har set mig nyde og udvikle mig hele denne tid, også tak til fodboldklubben Hostalets de Pierola for at give mig den første mulighed for at nyde denne sport og Club Gimnástic de Manresa, for at have hjulpet mig i et kompliceret år, hvor jeg havde brug for den tillid, de gav mig'.

Ilias Akhomach formåede aldrig at slå igennem på førsteholdet, hvor han kun har spillet tre officielle kampe, og i stedet er det blevet til 42 kampe for Barcas andethold. De catalanske medier mener at vide, at Villarreal står klar med en 4-årige aftale, så Barca-fans kommer muligvis til at se den unge angriber, når de to hold første gang mødes den 27. august på Villarreals hjemmebane, Estadio de la Ceramica.



.:FORSIDE:.