fbpx
Annonce

Hvornår kan Barca endegyldigt vinde ligaen?

Simon Arun Vrábel - 04.04.23

// La Liga

Langt de fleste Barca-fans har sikkert allerede haft lommeregneren, kalenderen og kampprogrammet fremme for at udregne hvornår Barca endegyldigt kan kåres som vinder af den spanske liga og her på siden giver vi et overskueligt indblik over mulighederne.

Selvom der forsat er mange kampe at spille så venter Barca-fans verden over utålmodigt på, at matematikken tillader catalanerne at hæve det eftertragtede La Liga-trofæ. Det store spørgsmål er, hvornår det statistisk set er sandsynligt og hvem man møder til den skæbnesvanger kamp.

I weekenden blev den 27. spillerunde afholdt og det betyder, at der forsat er 11 runder og dermed 33 point tilbage af dette års La Liga. Barca har i skrivende stund et forspring på 12 point ned til Los Blancos fra Real Madrid og derfor er alting forsat helt åbent. Begge hold har da også en række svære kampe tilbage og for Real Madrids vedkommende står de ovenikøbet overfor Chelsea i to svære Champions League-kvartfinaler, hvilket gør de resterende runder endnu sværere at spå om.

Artiklen fortsætter under annoncen


Fastholder Barca forspringet på de 12 point så vil det betyde, at catalanerne med en sejr i den 34. runde vil være 12 point foran Real Madrid med 12 point tilbage at spille om. I netop denne runde skal Barca møde ingen andre end lokalrivalerne fra Espanyol og der er sikkert mange Barca-fans, som synes, at det vil være helt fantastisk at kunne få lov til at fejre et mesterskab på Estadi Cornellà-El Prat. Den eneste kæp i hjulet er dog, at det ikke er nok for Barca at være 12 point foran Real Madrid med 12 point tilbage at spille om.

Årsagen er nemlig de to holds indbyrdes målscore, for selvom Barca vandt 2-1 i det sidste opgør på Camp Nou så vandt Real Madrid tilbage i oktober 3-1 på Bernábeu og derfor er Ancelottis mandskab bedre indbyrdes. Skulle Real Madrid, som i samme runde møder Getafe, spille uafgjort eller endda tabe så vil Barca kunne lade sig fejre som spansk mester i opgøret på udebane imod Espanyol. Alternativt vil man skulle hen til den næste spillerunde.

Her spiller Barca på hjemmebane den 21. maj imod Real Sociedad og ideelt set vil det være mere optimalt at kunne fejre liga-titlen på hjemmebane foran sit eget publikum og et fyldt stadion. Såfremt at den nuværende distance på de 12 point fastholdes vil Barca faktisk kunne nøjes med at spille uafgjort og samtidig ikke være afhængig af Real Madrid, som i denne runde skal møde Valencia på udebane. De to mest realistiske datoer vil derfor som udgangspunkt være den 14. eller 21. maj.

Der mangler dog forsat mange kampe endnu og de mange smalle sejre eller skader kan alt sammen være med til at spolere mesterskabet. Derfor gør Xavi og spillerne helt sikkert alt hvad de kan for at lukke de mange matematiske spekulationer ude og blot vinde én kamp ad gangen.

.:FORSIDE:.