fbpx
Annonce

Her er programmet for Barcas tur til Frankfurt

FCBARCELONA.DK - 06.04.22

// Eintract Frankfurt

I morgen aften møder Barca tyske Eintract Frankfurt i det første af to opgør  i Europa Leagues kvartfinaler. Det er dog allerede her til formiddag af spillerne begiver sig til Tyskland. Se programmet for turen her.

Barca skal en tur til det midttyske til torsdagens opgør i Frankfurt, hvor det handler om at skabe et godt resultat inden returkampen næste torsdag hjemme på Camp Nou. Målet er at komme i Europa Leagues semifinale og vejen skal banes i morgen aften.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Barca har offentliggjort programmet for turen og det tager sin start allerede her til morgen kl. 9.30, hvor spillerne er blevet bedt om at møde ind på klubbens træningsanlæg Ciutat Esportiva Joan Gamper i Barcelona-forstaden Sant Joan Despí.

Herfra bliver spillerne kørt i Barca-bussen til lufthavnen El Prat syd for Barcelona, hvor et chartret fly flyver dem til Frankfurt, hvor de forventes at ankomme blot en time senere. Herfra kører de til hotellet Melía Frankfurt City, hvor de spiser frokost og slapper af.

Kl. 18.15 holder Xavi og en endnu ikke navngivet spiller pressemøde, hvorefter der trænes kl. 19.00 på Deutsche Bank Park, som Eintract Frankfurts hjemmebane hedder.

Torsdagen går med afslapning og opladning, ligesom Xavi skal komme med sit taktiske oplæg til kampen. Et par timer inden kampstart, hvilket vil sige ved 19-tiden, bliver spillerne kørt i bus til stadion til aftenens kamp, der fløjtes i gang kl. 21.00.

På grund af den korte flyvetur, tager spillerne direkte fra Deutsche Bank Park til lufthavnen for at flyve hjem til den catalanske hovedstad.

.:FORSIDE:.