fbpx

Hansi Flicks agent overværende Getafe-kampen

Simon Arun Vrábel - 26.02.24

 


Den tyske succestræner Hansi Flicks agent blev i lørdags spottet på lægterne, da Barca tog imod Getafe. Det har pustet yderligere til rygterne om en igangværende dialog med klubben, om det ledige trænersæde til sommer.

Pini Zahavi, som både repræsenterer Robert Lewandowski og Hansi Flick, blev spottet på Montjuïc i lørdagens ligakamp, hvilket flere catalanske medier tager som et tegn på, at Barca ligger lunt i svinget til at lande den 59-årige succestræner, som næste sæsons cheftræner.

Artiklen fortsætter under annoncen


Både Bayern München og Barca skulle angiveligt være interesseret i at få Hansi Flick i trænersædet fra næste sæson, men ifølge rygterne, har Barca de bedste kort på hånden, da Flick, som tidligere har trænet den sydtyske storklub, angiveligt hælder mere til sydens sol og en ny spændende udfordring.

Det er avisen Mundo Deportivo, som fortæller, at Pini Zahavi var til stede på lægterne i lørdagens ligaopgør, og selvom agenten også repræsenterer Robert Lewandowski, så var det angiveligt ikke på grund af den rutinerede angriber, at Zahavi besøgte den catalanske hovedstad.

Det er almenkendt, at Pini Zahavi og Joan Laporta har et tæt forhold, og mange mener, at det var deres gode relation, som i sin tid fik Lewandowski til Barca. Derfor går rygterne efter Zahavis besøg på, at de to parter endnu engang fik sig en god snak, som ultimativt kan betyde, at Hansi Flick kan blive den kommende Barca-træner.

flick1F

// Hansi Flick
.:FORSIDE:.