fbpx
Annonce

Håland kan hentes for 75 mio. euro til sommer

Rune Stentoft Arlbjørn - 11.12.20

// Håland


På det seneste er den unge superstjerne Erling Håland blevet nævnt som et muligt indkøb for Barca i den kommende tid. Nu er det kommet frem, at nordmanden har en frikøbsklausul på 75 mio. euro til sommer.

Barca er som bekendt ude efter en ny klasseangriber til det centrale angreb. Navne som Lautaro Martínez og Memphis Depay har været de mest hyppigt nævnte, men for nylig blev Barca også sat i forbindelse med Erling Håland.

Nu er det kommet frem, at den 20-årige norske angriber kan hentes for 75 mio. euro til sommer. Dortmund købte som bekendt angriberen for 20 mio. euro fra Red Bull Salzburg i januar. Det er angiveligt superagenten Mino Raiola, der har forhandlet frikøbsklausulen ind i Hålands kontrakt.

Så er spørgsmålet bare om Barca mener, at 75 mio. euro er den rette pris for Norges største stjerne. Catalanerne mangler som bekendt penge til forstærkninger, men meget kan nå at ske inden sommer. Barca skal også tage stilling til om Håland er den rette angriber for klubben.

.:FORSIDE:.