fbpx
Annonce

Hakim Ziyech sættes igen i forbindelse med Barca

Markus Johannessen - 21.01.23

Hakim Ziyech er et navn, der tidligere har været sat i forbindelse med et muligt skifte til Barca og nu er den marokkanske Chelsea-spiller endnu engang oppe og vende i de catalanske medier. 

Hakim Ziyech kan angiveligt regne med forlade Chelsea indenfor nærmeste fremtid, selvom hans kontrakt først udløber i 2025. Londonklubben har købt massivt ind og ser ud til at være overbooket på de offensive positioner. 

Den 29-årige marokkanske landsholdsspiller, som agerer offensiv midtbane for Chelsea, har spenderet meget af den igangværende sæson på bænken. Det formodes derfor, at han også selv ønsker at fortsætte karierren andetsteds. Mens det kniber med succesen i London, kan Ziyech tænke tilbage på et flot VM med Marokko.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca forsøgte tilbage i 2020 at erhverve Ziyechs underskrift før Chelsea lykkedes med at hente ham i Ajax for 40 millioner euro. Derudover havde catalanerne også til hensigt at indlogere ham på en lejekontrakt i sidste sæsons vintermarked. Ledelsen endte dog med at hente Adama Traoré og Ferran Torres i stedet.

Ifølge den catalanske avis Sport, er Barcas sportslige ledelse allerede i kontakt med Hakim Ziyechs repræsentanter igen. Det er altså tredje gang på kort tid, at Hakim Ziyechs navn florerer rundt om Camp Nou.

Den offensive midtbanespiller har angiveligt også et godt øje til Barca og har udvist interesse i et skifte til La Liga. Spørgsmålet er blot om Xavi har brug for en offensiv midtbanespiller i truppen, da pladserne er godt besat med Gavi, Pedri og De Jong.



.:FORSIDE:.