fbpx
Annonce

Guardiolas City er favorit i Champions League finalen

FCBARCELONA.DK - 29.05.21

// Pep Guardiola // Champions League


Barca er forlængst røget ud af Champions League, hvor finalen i aften står mellem Manchester City og Chelsea. Her er City klar favorit og mange Barca-fans håber på en triumf til Barca-legenden Pep Guardiola.

Barca-fans elsker og respekterer Pep Guardiola og derfor ønsker de kun det bedste for Manchester City træneren i aftenens Champions League finale. Derfor vil de helt sikkert krydse fingre for, at han kan vinde sit tredje Champions League trofæ som træner. De to første blev vundet med Barca i 2009 g 2011.

Da præsident Joan Laporta i går blev bedt om at kommentere rygterne om Guardiolas mulige skifte hjem til Barca, sagde han følgende: 'Når jeg tænker på Guardiola lige nu er det eneste jeg ønsker, at han vinder Champions League på lørdag. Vi er meget gode venner og det er lige nu det eneste jeg drømmer om' var den klare melding.

Der er ingen tvivl om at Manchester City er storfavoritter mod Chelsea, ikke mindst hos bookmakerne, der tror at Guardiolas tropper vinder trofæet. Det er da også en kendsgerning, at City har været overlegne i Premier League denne sæson, hvor Chelsea måtte nøjes med en 4. plads og kun lige akkurat sneg sig med i næste sæsons Champions League.

For Guardiola vil det være en kæmpe triumf at vinde Champions League med City, for det er præcist derfor han blev hentet til klubben i 2016. Tre mesterskaber er det blevet til for Guardiola hos City og nu kan han hente det trofæ som alle City-fans drømmer om.

Champions League finalen spilles kl. 21.00 og kan ses på TV3+.

.:FORSIDE:.