fbpx
Annonce

Guardiola: 'Ferran Torres er tæt på skifte til Barca'

FCBARCELONA.DK - 23.12.21

Det trækker gevaldigt op til et skifte for Citys Ferran Torres, der rygtes meget tæt på Barca. Nu bekræfter hans træner Pep Guardiola at der forhandles og at angriberen er meget tæt på at få sit ønske opfyldt.

'Det er ikke officielt endnu. Jeg ved at man forhandler og at det er tæt på. Det er alt. Når klubben melder det ud, vil det være på plads' kom det fra Manchester Citys træner i dag.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg ønsker kun at spillerne er glade. Ferran er fra Spanien og Barcelona vil have ham. Han har sagt at han vil væk og jeg har sagt til ham, at han kan forlade os uden problemer' fortsatte Guardiola da han blev spurgt, om han er klar til at slippe Ferran Torres.

Dermed er der ikke længere tvivl om, at Barca og City er i konkrete forhandlinger om den 21-årige angriber og en aftale forventes meldt ud indenfor kort tid.

.:FORSIDE:.