Griezmann slået i semifinalen i PES-turnering

FCBARCELONA.DK - 26.04.20

© Getty Images

Antoine Griezmann repræsenterede søndag aften Barca i en Pro Evolution Soccer 2020 online turnering. Her nåede franskmanden frem til semifinalen, hvor han blev slået ud af Bernd Leno og Arsenal.

Lige som det tidligere har været tilfældet med FIFA 20 arrangerede Pro Evolution Soccer søndag aften en turnering bestående af 11 hold, som alle blev styret af rigtige spillere fra klubberne.

Griezmann, som er en habil computerspiller, spillede for Barca. Han skulle første gang i aktion i kvartfinalen mod Zenit Saint-Petersburg og Aleksei Sutormin, og her blev det til en Barca-sejr på 3-2.

I semifinalen skulle Griezmann og Barca op mod Arsenal og Bernd Leno. Det blev en for stor mundfuld for den franske angriber, som tabte med hele 5-1 og dermed blev sendt ud af turneringen.

Turneringen blev vundet af Schalke 04's Nassim Boujellab, som i finalen slog Bernd Leno og Arsenal med 1-0.

Gense hele turneringen herunder.

.:FORSIDE:.