fbpx
Annonce

Griezmann kan forvente en hovedrolle og trøje nr. 7

FCBARCELONA.DK - 28.08.20

// Antoine Griezmann


Antoine Griezmann har været en skuffelse i sin første sæson i Barca, men holdets nye træner Ronald Koeman har angiveligt store planer med angriberen, der forventes at skifte trøje nr. 17 ud med nr. 7.

Griezmann spillede med trøje nr. 7 i Atlético de Madrid og det samme gør han på det franske landshold. I Barcelona er det nr. 17 han bærer på ryggen, for da han kom til klubben sidste sommer, var det Coutinho der havde trøje nr. 7. Lige inden transfervinduet lukkede, blev Coutinho lejet ud til Bayern Mücnhen og siden har nr. 7 været uden ejer.

Nu er der forlydender om, at Ronald Koeman vil tildele Griezmann en hovedrolle den kommende sæson, hvor franskmanden sandsynligvis får en mere central rolle på banen, i stedet for hovedsagligt at spille i angrebets venstre side, som man har set den forgangne sæson.

Samtidig er det planen at give ham trøje nr. 7. Hvilken trøje Coutinho så skal spille i, hvis han vender tilbage til Barcelona, melder historien ikke noget om.

.:FORSIDE:.