fbpx
Annonce

Griezmann: 'Jeg håber på 100 kampe mere for Barca'

FCBARCELONA.DK - 19.08.21

// Antoine Griezmann


Antoine Griezmann rundede sin kamp nr. 100 for Barca, da holdet i søndags indledte ligaen med en sejr over Real Sociedad. I et interview håber han at få mindst ligeså mange kampe mere for klubben.

Tidligere på sommeren stod Griezmann med det ene ben i Atlético Madrid, men byttehandlen med Saúl blev ikke til noget. Nu tyder alt på at den franske angriber bliver hos Barca, ikke mindst fordi Messi er rejst.

Griezmann håber da også på mange flere kampe, end de 100 han indtil nu har spillet. 'Jeg er stolt over de 100 kampe som spiller for Barca. Jeg håber jeg når 100 mere' udtalte han i går til Barca TV.

ht21mb

'Jeg nyder det hele, både på og udenfor banen, med at hjælpe holdet i både angreb og forsvar. Jeg elsker at give alt på banen. Udover at score mål og lægge assists, er det vigtigste for mig at arbejde for det' sagde han videre.

Griezmann spillede en god kamp mod hans tidigere klub Real Sociedad og han glæder sig over den gode start på ligaen. 'Det var vigtigt at vinde på hjemmebane foran vores tilhængere, for det er længe siden vi har set dem. Nu gælder det om at vinde på San Mamés' fortsatte han med henvisning til kampen mod Bilbao på lørdag.

Han forsikrede om, at stemningen i truppen er god, trods al polemikken med Messi og klubbens økonomi. 'Det hjælper altid at vinde. Vi har været gennem en svær tid, men det er altid et plus at have tilskuere igen, for det skaber glæde. Nu må vi bare håbe, at vi snart må spille på et fyldt stadion' afsluttede han.

.:FORSIDE:.