fbpx
Annonce

Gaspart: 'Bartomeu har ikke gjort noget forkert'

Rune Stentoft Arlbjørn - 03.03.21

© Getty Images
// Bartomeu // Gaspart

Mandag blev den tidligere Barca-præsident gennem seks år og ni måneder, Josep Maria Bartomeu, anholdt af det catalanske politi i forbindelse med smædekampagnerne mod spillerne. Joan Gaspart mener imidlertid, at Bartomeu er uskyldig.

Joan Gaspart var præsident for Barca fra juli 2000 til februar 2003. Han deler et tæt venskab med Bartomeu. Efter anholdelsen af Bartomeu var Gaspart ude at forsvare ham. 'Jeg er helt overbevist om, at Bartomeu ikke har gjort noget forkert. Jeg håber snart, at han kan tage hjem' sagde han i går ifølge den catalanske avis Sport.

Han tilføjede: 'Jeg ved ikke hvad der er sket og jeg vil heller ikke gå ind i sagen, da det ikke er min stil at gøre det. Jeg håber snart der kommer klarhed over det hele' kom det også fra Gaspart.

Herefter roste Gaspart Bartomeu for hans arbejde med det sportslige i Barca, men han erkendte også, at det ikke var så godt i den sidste del af Bartomeus tid i klubben. 'Når man kigger på det sportslige, så har det været godt, men hen mod slutningen var det ikke så godt' sagde han også.

I interviewet fortalte Joan Gaspart også, at han har besluttet hvem han vil stemme på til det kommende præsidentvalg, men han ville ikke afsløre hvem. Han fastslog dog, at Joan Laporta, Victor Font og Toni Freixa alle er gode kandidater, så Barca vil være i gode hænder uanset hvem der vinder.

.:FORSIDE:.