fbpx
Annonce

Franck Kessié går nogle afgørende måneder i møde

Anders Lang Jensen - 07.02.23

// Franck Kessié

Franck Kessié har siden sit sommerskifte til Barca forud for denne sæson haft svært ved at finde rytmen på holdet. Kessiés rolle har været sekundær, og foråret kan derfor være afgørende for, om fremtiden ligger på Camp Nou.

Samlet set har Franck Kessié kun fået 357 minutter på grønsværen indtil videre i denne La Liga-sæson. Og selvom ivorianeren er vellidt i Barca, bliver fremtiden tvivlsom, hvis de manglende minutter fortsætter for Kessiés vedkommende.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano vil de næste 3-4 måneder nemlig være afgørende for, hvordan Franck Kessiés fremtid som Barca-spiller ser ud. Hvis midtbanespilleren ikke formår at ændre situationen, vil et salg til sommer ikke blive udelukket på nogen måde.

Allerede i det netop overståede vinter-transfervindue var der rygter om et skifte tilbage til italiensk fodbold, men Franck Kessié ville blive og kæmpe for sin plads. Lykkes den mission ikke i resten af sæsonen, vil fremtiden uden tvivl blive diskuteret endnu mere ind hidtil.

Barca hentede Franck Kessié på en fri transfer fra AC Milan, og hvis midtbanemanden fortsætter sin rolle som reserve på midtbanen vil ledelsen uden tvivl søge mod en transfer. På den måde vil klubben kunne indkassere en større transfersum på en spiller, man for nyligt hentede gratis.

kessie15

.:FORSIDE:.