fbpx

Første liga-spillere konstateret smittet med Corona

FCBARCELONA.DK - 16.03.20

© Getty Images
// Coronavirus // Garay

Så har det første tilfælde af Corona-virus ramt en spiller fra La Liga. Der er tale om Valencias Ezequiel Garay og det kan måske være en varsel om, at pausen på to uger meget vel kan blive forlænget.

Det var næsten kun et spørgsmål om tid, før en spiller fra La Liga ville blive smittet og det blev altså Garay fra Valencia det gik ud over. I en udmelding forsikrer han om, at han har det udmærket og nu afventer at blive rask.

Kort efter udmeldingen fra Garay kunne Valencia fortælle, at i alt fem personer i klubben er smittet, blandt dem klubbens læge, men også spillerne Mangala og Gayá.

Det er blot fem dage siden at Valancia mødte Atalanta fra det nordlige Italien i Champions League. Kampen blev dog spillet i Valencia, med spekulationerne går på, at smitten kan stamme fra den italienske delgation. Opgøret blev spillet uden tilskuere.

Det er meget sandsynligt at der de kommende dage kommer flere smittede spillere fra La Liga. Det kan få den konsekvens, at det bliver umuligt at genoptage ligaen i starten af april, som det lige nu er planen. Derfor kan Garays og de øvriges smitte være et varsel om en længere pause fra fodbold.

I Barca er man indtil nu gået helt fri for smitten. Træningen er suspenderet og spillerne sendt hjem, hvor de skal træne for sig selv. Samtidig er der gennemført tæt på udgangsforbud i Catalonien og det mindsker risikoen for smitte.

.:FORSIDE:.