fbpx
Annonce

Fire Barca-spillere kan komme i landskamp i aften

Rune Stentoft Arlbjørn - 27.03.21

// Frenkie de Jong // Miralem Pjanic // Mingueza


Efter en fredag hvor ingen Barca-spillere skulle spille landskampe med deres lande, kan fire spillere fra den catalanske storklub nu komme i spil i aften i flere forskellige landskampe. Der er tale om De Jong, Pjanic, Mingueza og Puig.

Frenkie de Jong kan komme i aktion for det hollandske landshold, når de klokken 18.00 møder Letland på hjemmebane i VM-kvalifikationen. Her skal hollænderne forsøge at rejse sig efter det skuffende nederlag mod Tyrkiet på 4-2 tidligere på ugen.

På samme tidspunkt kan Miralem Pjanic igen komme i aktion for Bosnien & Herzegovina. De spiller en venskabskamp hjemme mod Costa Rica. Her gælder det også for Bosnien om at få et godt resultat efter, at de spillede 2-2 i Finland for nogle dage siden, hvor Pjanic scorede i kampen.

Tre timer senere går det igen løs for det spanske U21 landshold ved EM slutrunden i Slovenien og Ungarn. Her kan Óscar Mingueza og Riqui Puig komme til at spille. I så fald vil det være deres første minutter ved slutrunden eftersom de så den første kamp mod Slovenien fra bænken.

.:FORSIDE:.