fbpx
Annonce

Ferran Torres: ’Vi stoler stadigvæk på Xavi’

Simon Arun Vrábel - 14.12.23

© Getty Images
// Ferran Torres

Ferran Torres var for en gangs skyld at finde i startopstillingen, da Barca skuffende tabte til Royal Antwerp. Efter holdets andet nederlag på fire dage understregede han, at spillerne forsat står bag Xavi.

Selvom Barca helt generelt leverede en skuffende indsats i onsdagens betydningsløse kamp imod Royal Antwerp, så havde Ferran Torres en smule personlig succes, for udover en startplads, så scorede spanieren også målet til 1-1. Det var dog hverken startpladsen eller hans mål, som var i fokus, da Torres efterfølgende mødte pressen.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


’Vi stoler stadigvæk på Xavi, og vi vil følge ham i døden’, indledte Torres sin dramatiske opbakning til sin træner ifølge avisen Sport.

’Det er nemt at kritisere træneren, men det handler lige så meget om spillerne på banen. Folk vil altid prøve at gøre livet svært for et hold som Barca både på og udenfor banen, men vi skal nok komme tilbage fra det her. Der vil altid være postyr omkring Barca, og det skal vi lære at leve med. Vi er skuffet over dagens resultat, og vi ved, at vi ikke har efterladt et godt billede af klubben, og det skal vi have rettet op på’ fortsatte han.

Det var anden gang i dette års Champions League, at Ferran Torres fik 90 minutter på banen, og i alt er den spanske angriber noteret for tre mål og en assist i den fornemmeste europæiske turnering, hvilket gør ham til delt topscorer i klubben sammen med João Félix.

Ser her Torres gøre det til 1-1:

 

.:FORSIDE:.