fbpx

Ferran Torres forventes at få comeback mod Napoli

Peter Vyff - 02.03.24

// Ferran Torres

Ferran Torres har siddet ude med en skade i over en måned og trænerstaben havde forventet at have ham klar mod Athletic Club. Spanieren når dog efter sigende ikke at blive klar, og han får nok først comeback mod Napoli om halvanden uge.

Barca har i lange perioder i denne sæson måtte sætte deres lid til Ferran Torres, der har stået for flere vigtige scoringer. Spanieren ligger nummer to på klubbens interne topscorerliste, hvor han med 11 mål kun overgås af Robert Lewandowski.

Artiklen fortsætter under annoncen


Xavi har dog måtte undvære kantspilleren i mere end en måned, efter han pådrog sig en muskelskade mod Osasuna. Cheftræneren havde dog forventet at få Torres tilbage og i kampform til topkampen mod Athletic Club i morgen aften på San Mamés.

Spanieren bliver dog ifølge avisen Marca ikke klar til udekampen i Bilbao, da han endnu ikke har deltaget i holdets fællestræning. Den 24-årige Torres forventes først tilbage på træningsbanen i næste uge, hvilket også gør ham tvivlsom til opgøret næste fredag mod Mallorca.

Landsholdsfløjen forventes dermed først at få comeback i Champions League returkampen mod Napoli den 12. marts. Xavi må dermed fortsat undvære angriberen i et stykke tid, men heldigvis for Barca har man kunne finde målet til trods for hans fravær.

torres50F

.:FORSIDE:.