fbpx
Annonce

Joao Félix: 'Vi vil kæmpe til det allersidste'

Simon Arun Vrábel - 22.01.24

 


Selvom João Félix startede kampen på bænken, kom portugiseren alligevel i rampelyset, da han scorede et flot mål til 2-3. Efter kampen fortalte han, at den megen snak omkring hans person ikke går ham på.

Det skabte opmærksomhed, at Xavi indledte kampen imod Real Betis med João Félix på bænken, og selvom portugiseren først kom på banen i det 81. minut, gjorde angriberen sin del for at vende et smertefuldt uafgjort resultat til en flot 2-4 sejr.

Artiklen fortsætter under annoncen


’Vi vil kæmpe helt til det allersidste både i ligaen, Copa del Rey og Champions League. Lige så snart at Girona eller Real Madrid smider point, skal vi være klar til at hente ind på dem med en sejr’, indledte portugiseren til tv-kanalen LaLigaTV.

João Félix, som er på leje fra Atlético Madrid, har leveret svingende præstationer i Barca-trøjen, hvilket har skabt en hel del snak om angriberen, og det bad journalisten Félix at kommentere på.

’Jeg er vant til, at folk altid taler om mig. Både når jeg gør det godt, og også når jeg ikke gør det godt. Det er ligegyldigt om jeg spiller eller ej, så er der altid støj omkring min person, og der er altid nogen som skal tilkendegive deres mening om mig. Det rører mig ikke længere, for jeg har tillid til mig selv, og det bedste er, ikke at lytte på alle kommentarerne’, udtalte den 24-årige angriber.

Målet imod Real Betis var det 7. for João Félix, som også har leveret fem assist, siden hans lejeophold begyndte i starten af september sidste år.



 

// Real Betis // Joao Felix
.:FORSIDE:.