fbpx
Annonce

Espanyol klager over at Lewandowski spillede

FCBARCELONA.DK - 02.01.23

// Espanyol

Lørdagens lokalderby mellem Barca og Espanyol ser ud til at få et uventet efterspil. Espanyol har nemlig indgivet en formel klage over, at Lewandowski var med for Barca. De mener han burde have afsonet sin karantæne.

Blot 24 timer inden lørdagens kamp, afgjorde en civil domstol i Madrid, at Lewandowskis karantæne på tre kampe midlertidigt skulle udsættes, mens det blev undersøgt, om sportsdomstolen TAD har afsagt den rigtige dom. Derfor var polakken med for Barca i lokalopgøret.

Artiklen fortsætter under annoncen


Espanyol protesterede allerede kraftigt i fredags og nu følges deres protest op af en formel klage, som de har indgivet til forboldforbundet RFEF. Her påpeger de, at Barca ulovligt brugte Lewandowski, idet han var idømt karantæne af de sportslige instanser.

Espanyol anfører i klagen, at de allerede inden kampen protesterede såvel til dommer Mateu Lahoz som til RFEF's præsentant på Camp Nou, men uden resultat. Hverken Lahoz eller RFEF ville slette Lewandowski af holdkortet.

Nu skal RFEF så se på klagen og skulle de mod forventning give Espanyol medhold, vil Barca blive dømt som taber, fordi de ulovligt brugte Lewandowski. Ingen tror dog at det når dertil, næppe heller Espanyol selv, der nok mere er ude på markere deres utilfredshed med situationen, som de i deres klage betegner som urimelig og uretfærdig.



.:FORSIDE:.