fbpx
Annonce

Endnu en kæmpe skuffelse for Martin Braithwaite

FCBARCELONA.DK - 08.04.22

// Martin Braithwaite // Eintract Frankfurt

Xavi vil ikke bruge Braithwaite, selv ikke når holdet har brug for en scoring i slutfasen. Det er konklusionen efter kampen i går mod Eintracht Frankfurt, hvor danskeren blev på bænken trods fraværet af Memphis, Luuk de Jong og Fati.

Det er næsten tre måneder siden at Martin Braithwaite vendte tilbage efter fem måneders skadespause. Siden da han Xavi kun brugt den danske angriber i samlet set 24 minutter. Det vidner om at Xavi ikke har den store tiltro til Braithwaites bidrag.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


I går mod Frankfurt manglede Xavi tre angribere, de skadesmeldte Ansu Fati og Memphis samt den coronaramte Luuk de Jong. Ferran Torres, Aubameyang og Adama startede inde, mens Dembélé og Braithwaite tog plads på bænken.

Barca kom i problemer mod Frankfurt og efter en times spil blev Dembélé sendt på banen. Få minutter senere havde han en fod med i Barcas 1-1 udligning.

Barca fik et overtag og det blev kun større, da Frankfurt fik en mand udvist. Her kunne Xavi havde valgt at bruge Braithwaite i et forsøg på at få sejren. Danskeren var den eneste angriber tilbage på bænken, men der blev ikke peget på danskeren.

At Xavi ikke valgte at bruge Braithwaite i går, hvor der ellers godt kunne argumenteres for det, viser med alt tydelighed, at han ikke indgår i Xavis planer. Det tegner således til en sæsonafslutning uden spilletid for danskeren, for når Fati, Memphis og Luuk de Jong er tilbage, bliver det kun endnu sværere.

.:FORSIDE:.