fbpx
Annonce

Det tegner til et farvel med Braithwaite til sommer

Rune Stentoft Arlbjørn - 24.04.21

// Martin Braithwaite


Noget tyder på, at Barca måske henter Sergio Agüero til sommer på en fri transfer fra Manchester City, som forstærkning til det centrale angreb. Dermed tyder det efterhånden mere og mere på et farvel til Martin Braithwaite.

Hvis Agüero skifter til Barca efter denne sæson, vil catalanerne have Antoine Griezmann, Agüero og Braithwaite til det centrale angreb. Det må siges at være en spiller for meget, og her må danskeren ventes at blive tredjevalget.

Derfor kunne det godt tyde på, at Barca gerne vil sælge den danske landsholdsangriber i sommerens transfervindue. Han er også en af de spillere, som der kan tjenes penge på, da der er stor interesse for Braithwaite fra andre klubber.

Braithwaite har dog en lang kontrakt med catalanerne, så han kan selv vælge at blive i klubben til sommer, men hvis Griezmann og Agüero holder sig helt fri for skader, kommer der nok ikke mange muligheder for spilletid til ham. Spørgsmålet er så om Braithwaite vil stille sig tilfreds med det.

.:FORSIDE:.