fbpx
Annonce

Det ser ud til at Ronald Koeman fortsætter i Barca

Rune Stentoft Arlbjørn - 18.05.21

@ Getty Images
// Ronald Koeman

Efter de seneste skuffende resultater mod Granada, Atlético Madrid, Celta og Levante er rygterne om Ronald Koemans fremtid som træner i Barca igen begyndt at florere, men mest tyder alligevel på, at Koeman fortsætter i klubben.

Barca-legenden Koeman har stadig et år tilbage af sin kontrakt med klubben og det ligner mest han også får chancen for at opfylde den aftale i næste sæson. Efter de seneste meldinger om, at Barca er meget tæt på at hente Depay, vil det være mærkeligt, hvis ikke Koeman fortsætter på Camp Nou.

Den store franske avis L'Équipe skrev forleden, at Barca henter Depay på en fri transfer fra Lyon til sommer. Denne spiller er Koemans helt store transferønske mere end klubben selv ønsker det, så når catalanerne meldes så tæt på at hente Depay, som de gør, så vil det være underligt hvis ikke Barca beholder Koeman som træner.

Spillerne i klubben er da også glade for at have fået Koeman som træner. De er begejstret for den måde han er på med sin ærlighed og direkte facon, selvom han godt kan virke hård udadtil. Spillerne ved altid hvor de har ham.

I det catalanske er det også vurderingen, at Koeman har klaret det godt med holdet i denne sæson, selvom det har været en skuffende afslutning. I forhold til det hold han overtog i august har han leveret over det man kunne forvente med triumfen i Copa del Rey og det flotte comeback i ligaen, hvor holdet var 13 point efter Atlético Madrid tilbage i februar måned.

I sidste uge holdt Laporta og Koeman et langt møde på en restaurent i Barcelona, hvor de talte om holdet. Efter den sidste kamp i sæsonen mod Eibar på søndag ventes Laporta og Koeman igen at tage en snak om fremtiden.

.:FORSIDE:.