fbpx

Deco: 'Vi vil beholde De Jong og Araújo'

Simon Arun Vrábel - 26.02.24

// Deco

Der har på det seneste været en del rygter om fremtiden for Ronald Araújo og især Frenkie de Jong, men inden kampen imod Getafe, lukkede Deco helt ned for enhver spekulation om, at klubben vil sælge de to stjerner.

Det var den spanske tv-station Movistar, som bad sportsdirektør Deco, om at komme med en udtalelse om de rygter, som længe har sendt både Frenkie de Jong og Ronald Araújo væk til sommer, for at klubben kan indkassere et potentielt trecifret millionbeløb. Deco var dog meget klar i sit svar.

Artiklen fortsætter under annoncen


’Vi vil beholde De Jong og Araújo. De har kontrakt med os, og vi vil også regne med dem fra næste sæson. De allerstørste klubber har altid interesse i at fastholde de allerbedste spillere’, indledte sportsdirektøren.

Herefter ville journalisten gerne høre nyt om den kommende Barca-træner men Deco, som var tydeligt frustreret over spørgsmålet svarede.

’I kan ikke blive ved med at stille de samme spørgsmål hver eneste uge. Vores fokus bør være hos den nuværende træner, som har mange vigtige kampe indtil slutningen af denne sæson. Selvfølgelig skal vi have en træner med Barcas DNA, og spillere fra øverste hylde, og en spillestil som ikke er til diskussion’, forsatte Deco.

’Der har været mange trænere i løbet af klubbens historie, og nogle af de bedste spillere i verden, og vores plan er, at forsætte med at spille smuk fodbold’ afsluttede han.

deco13F

.:FORSIDE:.