fbpx
Annonce

Deco: 'Vi overvejer på ingen måde at sælge Araújo'

Simon Arun Vrábel - 22.01.24

 


Inden kampen imod Real Betis lod Barcas sportsdirektør Deco sig vanen tro interviewe til tv-kanalen Movistar. Denne gang brugte han taletiden på at understrege, at Ronald Araújo ikke er til salg, hverken nu eller i fremtiden.

I de seneste måneder har der været mange rygter om Bayern München og Manchester Uniteds interesse i Ronald Araújo, og angiveligt har begge storklubber forhørt sig omkring Barcas stærke forsvarsspiller. Efter Decos seneste interview må man dog antage, at rygterne omkring forsvarsspillerens fremtid vil forstumme.

Artiklen fortsætter under annoncen


’Ronald Araújo er en af vores nøglespillere, både for nutiden, men også for fremtiden. Han har en kontrakt med Barca, og vi overvejer på ingen måde at sælge ham. Det vigtigste er, at han er glad hvor han er, og så er der intet andet at tale om’, kom den kontante melding fra Barcas sportsdirektør.

Herefter blev der spurgt til Pau Cubarsí, som Xavi havde givet en overraskende plads i startopstillingen til den svære udekamp imod Real Betis.’Han gjorde en flot figur, da han kom på banen forleden dag (red. imod Unionistas), og vi følger ham rigtig tæt. Han har en stor fremtid foran sig og personligheden til at spille kampe som disse, selvom vi forsat ønsker at passe godt på ham’, kom det rosende fra Deco.



 

// Ronald Araujo // Deco
.:FORSIDE:.