fbpx

Deco ventes officielt præsenteret senere denne uge

FCBARCELONA.DK - 26.06.23

// Deco

Deco afløser Jordi Cruyff som sportsdirektør i Barca, men endnu er ansættelsen ikke officielt bekræftet. Det ventes dog at ske i næste uge og portugiseren med brasiliansk baggrund er allerede godt i gang med sit nye job.

Jordi Cruyff stopper formelt først som sportsdirektør med udgangen af juni måned og Deco har samtidig måtte afvikle sine aktiviteter som agent for en række spillere, blandt dem Raphinha. Jobbet som spilleragent er ikke foreneligt med det som sportsdirektør, da han hurtigt ville løbe ind i interessekonflikter.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er en kendsgerning at Deco allerede hjælper Barca med at forstærke sig til næste sæson, og at Jordi Cruyff ikke længere har sin gang på kontorgangen på Spotify Camp Nou. Alligevel er Deco endnu ikke officielt bekræftet som sportsdirektør.

Nu fortæller avisen Sport, at præsentationen ventes at finde sted i senere denne uge, måske på lørdag den 1. juli.



.:FORSIDE:.