fbpx

Deco: 'Det værste ved min første måned er skaderne'

Simon Arun Vrábel - 17.10.23

// Deco

Tiden flyver og Deco har allerede været sportsdirektør i Barca i en måneds tid. I den forbindelse satte den catalanske avis Mundo Deportivo den nyklækkede sportsdirektør i stævne til et spændende interview om flere forskellige emner.

Imens de nationale ligaer holder pause på grund af diverse kvalifikationskampe til EM og VM er Barcas sportsdirektør, Deco, rejst til Brasilien, hvor han blandt andet skal mødes med Vitor Roque. Den catalanske avis Mundo Deportivo har også taget turen over Atlanterhavet, hvor man har mødt Deco til en lang spændende snak om situationen i Barca.

Læls interviewet herunder:

Du valgte at lukke dit firma til fordel for et job i Barca, som er inde i en svær periode. Hvordan kan det være?
'Sandheden er, at jeg altid går efter udfordringer, og i sidste ende er det lidt på grund af udfordringen med at hjælpe klubben på et vigtigt tidspunkt. Jeg har i årevis arbejdet med fodbold, med spillere, med klubber og haft frihed når det kom til at træffe beslutninger. Men Barca er Barca, og det at være her og hjælpe præsidenten med hans projekt gjorde mig spændt fra det allerførste øjeblik. Min beslutning var på grund af illusionen om at kunne hjælpe klubben'.

Hvordan har dine første 30 dage på kontoret været?
'Det er altid mest hektisk når transfervinduet er åbent, og når det lukker er der kun få dage inden kampene begynder og roen forsvinder. I en stor klub som Barca er der alting opgaver, og vi forsøger konstant at evaluere de ting, som vi allerede har gjort for at se, om vi kan gøre dem bedre næste gang. Vi har blandt andet forbedret forholdet imellem første- og andetholdet betydeligt, og i øjeblikket er vi i en periode, hvor der er en masse unge talenter på begge hold. Det værste ved min første måned er alle skaderne, men det er ikke noget, som vi har meget kontrol over. Generelt set synes jeg, at det har været en god første måned'.

Er truppen stor nok til at klare sig igennem hele sæsonen eller er der brug for at hente andre spillere til januar udover Vitor Roque?
’Financial Fair Play er en ting, som pressen elsker at tale om. Vi er klar over de forventninger som La Liga har til os, ligesom de har til alle andre klubber, så vi har intet at brokke os over. Vores fokus er blot at være den bedste version af os selv. Vi er klar over udfordringerne, og jeg tror, at det bliver svært at forstærke holdet yderligere til januar. Vi holder altid øje med markedet, men jeg tror ikke, at der sker noget nyt'.

Artiklen fortsætter under annoncen


Xavi vil have Vitor Roque til januar - kommer det til at ske?
'Vitor ved lige så godt som jeg, at det ikke kun handler om klubbens vilje til at hente ham. Der er flere aspekter, som vi skal tage i betragtning, og helt fra starten gjorde vi det klart for Athletico Paranaense, at Vitor tidligst vil rejse til januar. Det var ét af deres krav til os, så vi må se, hvad der kan lade sig gøre. Han er en spiller, som vi tror enormt meget på, og som vi har hentet med tanke på fremtiden. Hvis han ikke kommer til januar, så kommer han med sikkerhed til juli'.

Hvordan foregår dit samarbejde med Xavi?
'Der er ingen speciel måde. Xavi er træneren, og derudover har vi spillet sammen, og i dag er vi også venner, som deler måden at tænke fodbold på. Han er træneren, og jeg vil til enhver tid gøre mit bedste for at udfylde min rolle, som er at gøre tingene for træneren lettere. Xavi har mandsmod, han har overtaget klubben på et svært tidspunkt, med spillere som har fået et kæmpe ansvar på trods af deres unge alder, men han håndterer det hele rigtig godt. Han har vundet ligaen, og hans evne til at tilpasse sig har altid været unik. Både på banen og nu som træner, og jeg gør mit bedste for at hjælpe ham'.

Nogen mener, at klubben ikke fik gennemført generationsskiftet i tide - hvad tænker du om det?
'Jeg forstår godt hvorfor folk er så optaget af at tale om nye spillere, men vi kan ikke bruge folks tanker til ret meget. Jeg synes, at vi har en stærk trup, som kan kæmpe med om titler, men det er klart, at det gør ondt på os, når fire eller fem spillere er skadet. Vi skal ikke tale om nye spillere, men fokusere på at give dem vi har opmærksomhed og kærlighed, så de kan være rolige om deres fremtid og glade for at være her'.

Bliver der snart forlænget med Frenkie de Jong?
'Jeg har sendt en besked til Frenkies agent, men blot for at introducere mig selv. Vi har ikke talt om forlængelse endnu, men Frenkie er ikke den eneste spiller med kontraktudløb i 2026. Han er dog en spiller, som vi godt kunne tænke os at se her i klubben i mange år. På samme måde har vi det også med Pedri, Araújo, Gavi og Gündogan. Frenkie har den perfekte alder, og han leverer fodbold på et højt niveau. Det er derfor, at vi ønsker at han skal blive her i mange år endnu'.

Hvordan skal man håndtere Lamine Yamals tidligere gennembrud?
'Allerførst skal man ikke sammenligne ham med andre. Lamine er Lamine, Messi er Messi og Cruyff er Cruyff. Det vi kan gøre er at lade Lamine være i fred, og lade ham spille fodbold og nyde det uden at skabe problemer for ham'.

Hvad er Bojans rolle på holdet?
'Bojans ansvar ligger i at have styr på vores udlånte spillere, samt styrke forholdet imellem første- og andetholdet. Bojan har en masse erfaring, når det gælder livet som Barca-spiller. Både i forhold til at vokse op i klubben, kæmpe om spilletid, de mange forventninger og hvordan det er at skulle forlade klubben. Alt det hjælper ham, i den rolle han har nu. Selvom en spiller forlader Barca, stopper vi ikke med at følge ham, og i en tid hvor vi har så mange unge talenter på vej op igennem systemet, hjælper Bojan dem for vi skal huske på, at de stadigvæk er meget unge'.

Hvordan ser fremtiden for de to Joaos ud i Barca?
'Det vigtigste er, hvad de bringer til holdet lige nu. Cancelo er en rutineret spiller, som i mange år har spillet og leveret på højeste niveau, og som gør en mærkbar forskel. Félix er lidt af det samme, selvom han er en del yngre. Han har dog allerede erfaring fra klubber som Benfica, Chelsea og Atlético Madrid. De gør en forskel for holdet, men det er for tidligt at tale om deres fremtid. Lige nu er det vigtigste, at de hjælper holdet'.

Har du en besked til Barca-tilhængerne?
'Mit budskab er, at de skal forsætte med at støtte os som de har gjort indtil nu på en bane, som ikke er vores egen. Vi har brug for jer'.

.:FORSIDE:.