FCBARCELONA.DK - 02.03.24
Brightons cheftræner Roberto de Zerbi nævnes som et varmt emne til trænersædet i FC Barcelona. Da han i går blev spurgt til muligheden, skabte det opmærksomhed, at han ikke bekræftede, at han bliver i Brighton.
De Zerbi har kontrakt med Brighton også i næste sæson, men det holdt ikke italieneren fra at holde døren på klem for Barca.
'Lige nu har jeg kun Brighton i mit hoved og jeg vil gerne slutte sæsonen af på den bedst mulige måde med vores unge spillere. Næste sæson? Det er rigtigt, at jeg har kontrakt næste sæson, men jeg har ikke besluttet noget. Min opmærksomhed er 100% på Brighton' sagde han.